|
| |
JOZAN PÅ BESØG HOS HANDLENDE MED ÆGTE TÆPPER
rev. 14.03.02
|
Hos Galleri Abrash 27. januar og 8.marts 2002
|

|
|
Galleri Abash er en ny
forretning, hvis speciale er gamle og antikke tæpper og kelim, især
persiske og kaukasiske. Ejeren
Ulla Nissen åbnede forretningen i galleriets lokaler på Søgårdsvej 1,
2820 Gentofte i december 2001. Ulla Nissen har de seneste 10 år været en
ivrig samler og har nu fulgt interessen op med etablering af eget galleri. |
Ved besøget i galleriet den
27. januar fremviste Ulla Nissen den særlige udstilling af gamle
kaukasiske tæpper, som galleriet afholdt i perioden 26. januar - 4.
februar 2002.
Se et udvalg
af billeder fra udstillingen.
Udvalget af gamle og antikke kaukasiske tæpper i galleriets udstilling
var interessant og galleriet er - omend ikke stort - smagfuldt indrettet.
I bedste orientalske tradition bliver de besøgende budt på en
forfriskning, en tradition tæppehandlere i mellemøsten er kendt for - og
som danske handlende kunne tage op.
Se også fotos
fra et besøg i galleriet 8. marts 2002.
|
|

Chajly Shirvan 1912
|
|

|
|
Ud over handel med tæpper har
galleriet etableret en service med reparation og restaurering af ældre og
antikke tæpper. Galleriets tyrkiske medarbejder, som kommer fra Istanbul,
har ifølge Ulla Nissen, hele sit arbejdsliv, beskæftiget sig med
håndværksmæssigt med tæpper. |
Hos Wiinstedt Orienttæpper & Kelim Galleri 27. november 2001
|

|
|
Wiinstedt Orienttæpper &
Kelim Galleri - eller hvad forretningen også kaldes - Abadeh
Wiinstedt - på Standvejen 201 i Hellerup har speciale i gamle iranske
og kaukasiske kelim. Ejeren Thomas Wiinstedt har haft forretningen her
siden 1994. Han er søn af tæppehandler Erling Wiinstedt - så
interessen for smukke orientalske tæpper er gået i arv. |
Forretningen har et stort
udvalg af gamle kelimtæpper og et mindre udvalg af knyttede
tæpper.
Udvalget af tæpper i forretningen er eksklusivt. Thomas Wiinstedt køber generelt sine udvalgte tæpper hos
handlende i Europa og Tyrkiet. En sjælden gang sker købene på
auktioner. Senest har en indkøbsrejse været kombineret med en ferie i
Tibet. |
|

Antik Shirvan Kelim
|
Hos Kjeld Ottosen Tæppemarked 13. november 2001
|

|
|
Denne tirsdags besøg hos en
tæppehandler gik til Tæppemarked på Strandvejen 63 Østerbro.
Ejeren Kjeld Ottosen har haft forretningen i 25 år og foretager mange
af sine indkøb direkte hos forskellige handlende i Iran.
|
|
Forretningen har et meget stort udvalg af både gamle og nye knyttede
tæpper.
De mange veldisponerede facadevinduer og lokaler gør et besøg
spændende og afvekslende. På en vandring fra rum til rum opdages nye
lokaler med smukke tæpper på vægge, gulve og i bunker.
|
|

Antik Shikli Kazak |
 Semiantik
Senneh |
|
Forespurgt om forretningens speciale nævner Kjeld Ottosen et bredt
udvalg af nye og gamle tæpper fra Iran samt gamle kaukasiske og
turkmenske tæpper. Som noget særligt fremhæves et stort udvalg i store
orientalske tæpper.
Se flere billeder fra besøget : Yalameh
, Semiantik
Keshan og Yalameh.
|
Hos Persisk Tæppehus 23. oktober 2001
|
|
Tirsdagens visit gik til
Persisk Tæppehus på Strandvejen 84 i Hellerup.
Den venlige ejer David Rammasi forklarede om forretningens koncept -
nyere iranske ægte tæpper.
David Rammasi foretager sine indkøb hos en grossist i Iran.
|
| På grund af konkurrencen med
andre tæppehandlere på Strandvejen var det vigtigt for David Rammasi at
hans tæpper adskilte sig i design og mønstre.
Derfor var hovedparten af tæpperne særligt udvalgte hos grossisten.
|
|
Bidjar - blomsterdesign
|
|
|
Jeg nævnte, at have
konstateret at der ikke i forretningen skiltes med udsalg og ophør -
hvilket ellers ses hos nogle handlende med nyere tæpper.
David Rammasi oplyste at forretningen heller ikke anvender før og nu
priser. Vi var enige om at kunstige førpriser og udsalg var dårlige for
en tæppeforretning.
|
Hos Erling Wiinstedt 27. september 2001
 |
|
Tirsdag den 27. september var
jeg på besøg hos den københavnske tæppehandels "grand old
man" Erling Wiinstedt.
Erling Wiinstedt er 88 år men "still going strong", erfarede jeg
tirsdag den 27. september i forretningen på Østerbro.
|
|
Erling Wiinstedt har været i branchen med orientalske tæpper i en
menneskealder. I 1931 kom Erling i lære hos en grossist i branchen og
blev så selvstændig i 1943.
Forretningen på Strandboulevarden nr. 9 har Erling Wiinstedt haft
siden 1985.
Som illustreret på billederne - en Shasevan til højre og en kaukasisk
Kasak nederst er Erling Wiinsted's særlige interesse antikke og
gamle tæpper - især kaukasiske. Både knyttede tæpper, kelim og soumak
findes i forretningens veldisponerede og interessante udstilling. Både
kaukasiske, persiske, anatolske og turkmenske tæpper er repræsenteret.
|
|
Shasevan - kelim/broderi
|
Kaukasisk Kasak |
|
Erling Wiinstedt lægger vægt
på sin mangeårige erfaring i reparation af tæpper, når tæpper skal
vurderes, teknisk set. Kun gennem at mærke og føle på tæpperne er det
muligt at afgøre uldens, knytningens eller vævningens kvalitet.
Erling Wiinstedt var da også noget kritisk da jeg forklarede om
magasinet Jozan's primære mål - at vise fotografiske billeder af
orientalske tæpper.
Jeg måtte straks love at give læserne rådet aldrig at anskaffe et
orientalsk tæppe uden at føle og mærke på dette. Rådet er hermed
givet videre - jeg er selvfølgelig ganske enig.
|
| |
|